Puha endnu en fødselsdag... / by Céline

31 år, det er hvad jeg blev i går, ikke om jeg fatter hvor tiden bliver af, men jeg kom da gennem dagen uden tåre, hvilket er mere end hvad jeg kan sige om sidste år ;)
Jeg havde faktisk en dejlig dag, var inde i byen og købe gave hos Liebe, spiste frokost med min mor, sushi mums, drak lidt kaffe og spiste lidt lækker chokolade og sluttede med at tage hjem og slappede lidt af inden familien kom hjem, til en gang meget nem mad. Daniel og Sienna kom med blomster til mig, en orkide og Sienna havde valgt en lille bitte lyserød rose til mig, fordi den var lyserød hihi.
Den nemme mad blev spist da Sammie kom fra karate og så fik jeg gaven, den meget ønsket sukkerskål fra Element serien hos Royal Cph, resten af aftenen var ren afslapning og lidt klippe klister - man er jo blevet en gammel kone… Samuel havde for resten også lavet en målepind til når jeg syr *LOVE* og hele hjemmet er fyldt med smukke blå/lilla franske anemoner som jeg fik i lørdags, jeg er i den grad blevet begavet!

I dag har jeg bare nydt mine nye ting, stået i solens stråler et par gange og ellers bare afsluttet et par krea projekter – den næste færdig hæklet pude, blev hæklet færdig og lidt nye fugle pryder nu ungernes værelse.
31 år er man nu, hmm hvem havde troet det ville ske så hurtigt…