2. klassernes teaterstykke... / by Céline

I torsdags var vi ovre og overvære 2. klassernes teaterstykke på Sammies skole.
Det var noget Sammie havde gået meget op i over de sidste par måneder og jeg tro han kunne de flestes replikker i det 45 min lange stykke.
Hvis der er noget Sammie altid har været god til, så er det at optræde. Ligesiden hans 2 års fødselsdag hvor han leveret et show med guitar, head set mikrofon og et utal af ekstranumre af 'bjørnen sover' har det været tydligt at han trives i spotlightens klare lys.
Det var også tydeligt i torsdag og nogen,  ikke kun hans forældre og bedsteforældre, mente han stjal rampelyset - i hvert fald var det mere end tydeligt han nød det!

Selve stykket, var simpelhen sat så flot sat op og kostumer og alt var så gennemført - virkelig et imponerende arbejde fra alles side.