Endelig forår... by Céline

Yipii tider er vidst endelig kommet hvor man kan komme i haven.

Jeg har glædet mig så meget til igen at kunne komme i haven at det slet ikke kan beskrives, men sidste weekend skete det at jeg faktisk kunne gå i gang derned og i går tilbragte jeg en hel del timer derned – det var ikke mindre en skønt!! Helt sprøde grønne skud dukker op overalt under den smeltende sne og endnu mere som de gamle nåle og blade bliver fjernet fra bedene!! I morgen skal jeg begynde at forspire dahlia så jeg forhåbentlig kan nå at nyde dem noget tidligere i år og så er havesæson 2010 vidste officielt skudt i gang – jeg vil være at finde i haven de næste 6-8 måneder :)

Hov nej og lidt sjovt, da jeg var i haven i går vrimlede det frem med meget omtåget mariehøns i hele det ene bed, de så godt nok noget søvndrukne ud, hehe!

Vinterferie... by Céline

Åhh ja, så er det sørme mandag igen og hverdagen er vendt tilbage ovenpå sidste uges vinterferie. Ungerne er igen i børnehave og skole, Daniel er på arbejde og jeg prøver at komme mig lidt ovenpå den sidste uges bedrifter. Her en run down over ugen…

Mandag og tirsdag var ungerne hos mormor og vufar, så Daniel var på arbejde mandag mens jeg drak kaffe i STORE mængder med en veninde og fik drøftet verdenssituationen –men sørme om jeg ikke også fik en lille malingsrest med hjem af en farve som jeg totalt havde forelsket mig i derhjemme, så straks var jeg hjemme, før jeg begyndte at male vores øv grå skammel.

Tirsdag stod på IKEA tur for Daniel og mig, bare et par småting så vi kunne få sat de sidste spejle op på ungernes værelse og så smuttede den klassiske træskammel Bekväm til den nette pris af 79kr – har jeg fortalt jeg godt ka´ lide IKEA ;) Så vi hyggede bare rundt herhjemme, mens vi fik lidt skik på huset, nååå ja og jeg pudsede vinduer, hvilket jeg regner med der skal gå 3 år før jeg skal igen, nøj det var hårdt.

Onsdag fik vi sørme besøg af Mette Helena, som laver boligrepotager for blandt andet Bolig liv, hun havde kontaktet mig for noget tid siden om det var noget vi var interesseret i og ja det synes vi da kunne være rigtig sjovt. Så hun var her og ville riiiigtig gerne lave en reportage, vi blev enige om at gøre det til sommer så de også kunne få vores have med :) Ungerne kom hjem igen og vi havde en slappedag, med skammel samling og Oline.

Torsdag, kom 2 af mine veninder forbi og vi bagte chokolade cupcakes, hyggede og snakkede mens Sienna klædte sig ud igen og igen og Samuel var på National muset med farfar.

Fredag var dagen, hvor Sienna for første gang kom i biografen. Vi tog alle 4 ind og så ”Prinsessen og frøen” og det var et stort hit! Hun klarede det bare så godt og var dybt optaget af filmen plus slikposen, det var en rigtig go tur og hun vil så gerne i biografen igen, siger hun hele tiden, for hun ææælsker biografen hehe

Lørdag var vi til bedste Birtes fødselsdag og der blev leget med fætre og hygget den hele dag.

Søndag var slappe dag og blev brugt på ekstra lure og masser af Pippi på dvden.

Nu er stempelkande kaffen igen udskiftet med instant og hverdagen er tilbage, men det jo heller ikke helt skidt, her lidt billeder at unger og skammel...




Lidt lunt til kaffen... by Céline

Ja ja, jeg sagde jo jeg nok skulle finde noget mere jeg kunne putte patchwork på ;)
Denne gang er det gået ud over stempelkanden, som har fået et fint mavebånd til at holde sig varm på. Patchworket er stadig lavet i romber, men i et mønster der danner en stjerne i midten, derefter er den gennemquiltet med 2 lag fleece, syet sammen med bagstykket og flappen til at lukke, to tryk knapper og den er færdig. Det lyder måske nemt og hurtigt, men jeg må indrømme de meget små patchwork stykker har taget sin tid at få styr på. Farverne har jeg holdt i orange/brune og blå for at kæde det sammen med vores musselmalet og element, men så sandelig også vores smukke Iittala Taika krus :)

Et hyggeligt lille projekt man sagtens kan lave i løbet af en dag og hvad mon jeg nu kan finde på…

Romber til rumperne... by Céline

Så fik ungernes stole også et par puder, så ungernes små numser kan sidde godt og blødt ;)

Puderne er lavet i romber patchwork af div. ny indkøbt Liberty stof og ellers bare alt godt fra gemmerne, der er quiltet med pladevat og bunden af puden er postkasserød fløjl. Puderne er næsten ens, men Sammies har en blå prikket stribe og Siennas en hvis med røde kirsebær.
Meget fint og overkommeligt projekt ovenpå sengetæppet, Daniel mener dog ikke jeg nu kan finde flere overflader og dække med patchwork og andet godt, men vi for se gør vi ;)

Fund fra London... by Céline

Lidt fik jeg da absolut slæbt med hjem fra London, noget til mig og lidt til ungerne, Daniel måtte nøjes med at være glad for at få mig hjem igen, sorry skat!

Det blev til lidt blonde sager fra Topshop, en vintages underkjole og kanin pung fra Portobello Road, stof fra Liberty, glimmer make up fra Urban Decay (for det bliver man åbenbart aldrig for gammel til), leggings fra hmm ja H&M, verdens bedste hårelastikker og multi farvet kuglepenne fra Mujii og fra totalt nyt ynglings mærke en kjole og hårbøjle fra Happie loves it (som sørme har et netshop som så absolut er et besøg hver), Sienna fik en klokkeblomst kjole og Sammie en helt speciel Harry Potter tryllestav – skønne ting det hele :)


Turen går til London... by Céline

I torsdags tog min veninde og jeg til LONDON!! Noget vi har snakket om meget længe, men endelig lykkedes det faktisk at komme af sted, så farvel til sne og kulde og hej til blå himmel og forår i London.


Jeg har været der et par gange før, men min ellers MEGET berejste veninde havde ikke, så vi har taget den helt traditionelle tur, med musical, faren vild i undergrunden, biograf tur i Odeon, sightseeing bustur og shopping. Vi havde en rigtig, rigtig hyggelig tur, uden stress og jag, ahh okay lige med undtagelse af når Louise blev sulten;), men bare ellers fyldt med kaffe, Pret mad, hygge, kigge butikker og den slags. Vi travede Regent Street og Oxfort Street tynde, kom i Liberty shoppen, var på markedet på Portobello Road, så alle seværdighederne fra toppen af sightseeing bussen og alt dette i skønt, skønt forårsvejr uden en eneste regnbyge og med masser af nyudplantet blomster – så bliver det ikke meget bedre!

Sidste aften tog vi en tur på pubber i Soho og fik studeret Engelske mennesker på lidt tættere hold, absolut underholdende og Soho er så absolut stadig mit ynglings område i London. Søndag formiddag tog vi hjemad og blev mødt af mænd og unger i lufthavnen i et Danmark der stadig var sne fyldt.
Jeg havde ikke kamera med på turen, men her billeder taget med Iphonen fra turen og så må jeg lige negle nogle af dem Louise tog ;)








Slappe søndag?... by Céline

Søndag! Vel egentlig dagen hvor der skal slappes af, men også dagen hvor vi blev en del af det etableret Danmark og fik fladskærm ;) Og fik er så absolut ordet, vi har været så heldige at få det min far og Birte havde, men der ikke virkede til noget TDC noget el. hvad det nu hedder, så de valgte at købe nyt og vi fik deres gamle – yippi!! Daniel havde tegnet og forklaret mig hvor stor det var og jeg må indrømme jeg var begyndt at blive lidt bekymret – men det viste sig at det ”virker” mindre end det gamle og på INGEN måde er det. Mange sekunder gik der ikke, fra min far og Birte var gået, før de to mænd sad og skulle afprøve fladskærm, så den er stået på både Bond og Spiderman i ved noget hvor de rigtig kunne nyde og vurdere det ;)

Lige nu er Daniel og ungerne gravet sig gennem sneen og er taget et smut hjem til farmor og farfar, så her er faktisk ro og flad-fjerneren er slukke. Derfor virkede det jo til at være go timing for at være lidt kreativ, men jeg synes bare det er en af de dage, hvor jeg ikke kan være det, nogle gange kan man bare ikke få det til at fungere øv – men har da lidt billeder af den sidste hæklet pude jeg fik lavet færdig forleden og lidt søndagsbilleder af ungern. Ha en dejlig søndag...

The big blue... by Céline

Så blev ”the big blue” endelig færdig aka vores nye sengetæppe.

Det tog sin tid, men det værste har egentlig været at det tog uendeligheder at lægge romber i den rigtige mønster på gulvet og eftersom det fyldte sådan omk. 4*3 meter kunne det ikke bare blive liggende, så jeg måtte pakke det sammen et par gange.
Jeg har været lidt kreativ med fyldet i sengetæppet og simpelthen købt den billigste dyne i størrelse 2,40 x 2,30 i IKEA – 100 kr med fjerfyld og det hele, så elsker jeg ski IKEA og kan kun anbefale denne luksus løsning, som også giver pote når man bor i et meget koldt gammelt hus, det ski lækket at ha liggende ovenpå dynerne om natten. De blå nuancer er ikke delt op i hvor mørke de er, men mere hvilken blå det er, så det blev til 3 grupper, en i kobolt, en med lilla blå og til sidst en i turkise nuancer, op mod hovedgæret. Noget stof er der meget af og andet er der bare en smugle af, så det var en go mulighed for at få brugte de små stykker af ynglings stof der lå i gemmerne. Da patchwork stykket var færdigt, var det blot at locke det sammen med dyne og bag stykke, for til sidst at kantede jeg med gult kantebånd. Her vil jeg gerne slå et slag for gul, jeg elsker gule stikninger og kantebånd, det er bare den bedste farve til at samle farver og mønstre på og gang på gang ”redder” det hvad som helst næææsten ;)

Jeg synes det er blevet fint, der er selvfølgelig visse ting jeg gerne lige ville trylle om, men alt i alt er jeg tilfreds og det ser smukt ud i soveværelset med de to gamle puder vi før havde i stuen.

Puha endnu en fødselsdag... by Céline

31 år, det er hvad jeg blev i går, ikke om jeg fatter hvor tiden bliver af, men jeg kom da gennem dagen uden tåre, hvilket er mere end hvad jeg kan sige om sidste år ;)
Jeg havde faktisk en dejlig dag, var inde i byen og købe gave hos Liebe, spiste frokost med min mor, sushi mums, drak lidt kaffe og spiste lidt lækker chokolade og sluttede med at tage hjem og slappede lidt af inden familien kom hjem, til en gang meget nem mad. Daniel og Sienna kom med blomster til mig, en orkide og Sienna havde valgt en lille bitte lyserød rose til mig, fordi den var lyserød hihi.
Den nemme mad blev spist da Sammie kom fra karate og så fik jeg gaven, den meget ønsket sukkerskål fra Element serien hos Royal Cph, resten af aftenen var ren afslapning og lidt klippe klister - man er jo blevet en gammel kone… Samuel havde for resten også lavet en målepind til når jeg syr *LOVE* og hele hjemmet er fyldt med smukke blå/lilla franske anemoner som jeg fik i lørdags, jeg er i den grad blevet begavet!

I dag har jeg bare nydt mine nye ting, stået i solens stråler et par gange og ellers bare afsluttet et par krea projekter – den næste færdig hæklet pude, blev hæklet færdig og lidt nye fugle pryder nu ungernes værelse.
31 år er man nu, hmm hvem havde troet det ville ske så hurtigt…






Stuens dronning... by Céline

I morgen er det som før fortalt vores 1 års bryllupsdag og selvom det ikke kommer til at være noget vi fejre videre, synes jeg vi skulle havde en gave. Vores lille bitte hyggestue er endelig ved at være færdiggjort med dens mange små og støre projekter og da jeg pludselig kunne få fingrene i et Wiinblad litografi slog jeg til og fik den medfølgende guldramme og lysegrønne passe partout udskiftede med noget der mere matcher det vi ellers har ;)

Motivet er, som Wiinblads ofte er, en meget smuk kvinde, en dronning mener Samuel og farver er fantastiske, meget varme og sarte. Andre damer har også gjort sit indtog i stuen, det smukke særtryk af Julie Nord er flyttet ind over sofaen og på trods af det vidst snart tangere 90’ernes Monet plakater i at pryde stuevæge, så er jeg helt vildt med det, man kan altid finde noget nyt i det og så står det smukt til vores Wiinblad platter.




Den absolutte dronning af stuen er dog knap så statisk som disse og faktisk meget smukkere, hvis jeg selv skal sige det og det skal jeg jo. Sienna hedder hun (høhø) og hun elsker at blive fotograferet, hvilket vi lige udnyttede i en af dagens timer der faktisk var fyldt med lys og sol, nøj hvor jeg længes efter at lyset igen skal fylde vores hus dagen lang!

Nå men til sagens kerne, den lille bitte stue er ”færdig” igen, hvorfor er det at en ting altid føre en anden med sig osv… Hmm nå men sofaen har fået helt enkelte sorte velour puder med et twist i de forskellige betrukne knapper der sidder i dem, man i den multistribet sofa gik det altså ikke med mere af ”det gode”.

Sidste men så absolut ikke mindst, er 2 hvide bønneborde med sorte ben, flyttet ind og det fungere super – endeligt et sofabord Daniel og jeg kunne blive enige om og her kan jeg kun tilføje at i min verden, er hvid helt sikkert er den nye hvid – visuel luft skal der til ;)

Next to come, soveværelset, men det er kun småting på en stor ting der mangler…



Gamle venner... by Céline

Dagen i dag har været besøgt af 2 gamle og meget kære venner – nemlig solen, som jeg ikke husker hvornår jeg sidst har set, men det var en usøgt fornøjelse igen at se hende stråle og ikke mindst blive ramt af hendes varme ;)
Ja ja, nej spøg til side, den anden såkaldte ven er en pude, som jeg ser hverdag, men aldrig rigtig er blevet tilfreds med, er heller ikke sikker på jeg er det endnu, men ”less” har absolut ikke væres ”more” i dette tilfælde og nu hvor den ligne en lille sol går det i den rigtige retning. Den petroleumsfarvet fløjlen der før indrammet patchworket er udskiftet med orange m. hvide prikker og bagsiden er orange fløjl. Denne dag er næsten blevet ramt af to sole ;)

Og ja måske der lige er lidt stille på bloggen, men det er fordi jeg har gang i en heeeel del projekter, som jeg desperat prøver at færdiggøre, men lad så dette være dagens godbid for de kreative.

Jeg mindes... by Céline

Ja okay, måske jeg lige er stor leverandør af gamle billeder for tiden, men med vores første bryllupsdag om hjørnet og den indrero det giver at vide at de ligger her hvis vi (igen) skulle miste en masse data, ja så tillader jeg mig ski at lægge lidt flere billeder fra vores bryllup og bryllupsreje – man har vel lov at mindes ;)

Vi blev gift sidste år d. 24. januar, dagen før jeg blev 30 og 7 år + 2 unger inde i vores forhold! Et par dage efter tog Daniel og jeg til Rom (uden børn) og nød det tidlige forår der herskede der, samt go mad og MASSER af kaffe og cafeture, det var ski skønt :)
Her lidt fra det hele…


Forsinket winter wonderland... by Céline


Den 17. december, en af de første dage med sne, havde jeg været i haven og tage lidt billeder i og af vores sneklædte have, skæbnen ville dog at jeg ikke nåede at lægge billeder på bloggen inden jeg skulle hente unger og da jeg kommer tilbage, var vores ellers nyhjemvendte PC igen engang bare død og ville slet ikke tænde. Endnu engang måtte vi drage mod Glostrup og aflevere vores elles meget nye PC til reparation og jeg var derfor meget spændt på om de billeder nogensinde ville se dagens lys igen.

Men, men, men i dag har jeg fået hentet PC igen og det virker som om den er i orden denne gang og heldigt nok var billederne der stadig - så her kommer de noget sent, men bedre sent end aldrig ;)











Den stribede satan… by Céline

Som før nævnt bor vi 4 mennesker på 82 m2 – hvilket til tider kan være en udfordring. En af problemerne der er opstået som ungerne er blevet støre er fx at vi ikke havde nok sofaplads. Da vi flyttede ind købte vi sådan en helt, helt enkel IKEA sofa, som passede fint i størrelse og stil men det var kun en 2 personers, derfor kom der hurtigt en puf til ungerne ved siden af, men gæster og mormødre var stadig lidt svære at anbringe i en den, med kaffekop og det hele.



Nu skal det nok også lige nævnes at vi bor i et hus fra 30 og ejer ikke en reel væg, alle vægge har enten, vinduer, døre, skunkrum, radiator el. div. ind- og udhak fra skårsten, blændet døre eller noget helt 3, så det gælder om at tænke kreativt. Vores lille bitte hyggestue er endda velsignet med ca. det hele og vi var derfor blevet enige om at vi nok bedst ville kunne udnytte pladsen ved at bygge en sofa/briksagtig ting – så det fik vi gjort i efteråret og siden da har den stået på at finde og afprøve stof og rygstøtte muligheder. NU er projektet endelig afsluttet, for i går fik jeg syet det sidste betræk til rygstykket!! Betrækket til de specielt skåret skumstykker, med 20000 indhak, har været ikke mindre end et helvede og ved også at smide striber ind i ligningen blev det ikke nemmere – min hjerne og krop har været på totalt overarbejde, jeg gør det aldrig igen!
Men nu står den der fin og stribet, og endda med striber der passer perfekt og venter kun lidt på nye puder og et nyt sofabord med tiden, ja ja mere er projektet vel ikke afsluttet ;)





Art&Ghosts... by Céline

Sjov historie, forrige sommer sad jeg og kiggede rundt på etsy.com (til jer som ikke kender det, så er det et gudested for inspiration) og faldt over et billede som jeg blev helt fortryllet af, det var et billede af en pige der stod i en valmuemark, fyldt med dådyr, sæbebobler og stemning, jeg husker bare så tydeligt det billede, men fik ikke gjort noget videre ved det.
Guderne ville så at jeg imellem jul og nytår sad og tøffede rundt på div. blogge og fik mig bare klikket videre og videre rundt for til sidst at støde på et billede der fangede mig og ender inde på en shop med denne kunsters billeder. Der sidder jeg helt overvældet af de fantastiske billeder og så står pige i valmuemarken der ski pludselig!
Helt høj af det + der var udsalg, fik jeg bestilt lidt derfra, der i blandt mit absolut yndlings billede fra hende ”Red Haired Twins” men også "Miss Lemon" og endda til den overskuelige pris på 15 $ pr. stk og det er ink. worldwide shipping. I dag, midt i min oprydning, kom de så og hvis de var smukke på skærmen, så er helt overvældende IRL, måtte absolut havde dem op med det samme, så selvom jeg pønser på at de skal hænge herovre ved Pcen, så pryder de for nu over Daniels arbejdsplads.

Kunsteren kalder sig selv Art&Ghosts, jeg kan ikke lige finde hendes navn, hvilket vidst er bevidst, men er man til drømmeverdener, natur, eventyr og dukkelignende figurer er det stedet at besøge.

Oprydningsflip... by Céline

Jeg har vidst det man kan kalde et oprydningsflip for tiden og tro mig når jeg siger det ikke er noget der sker tit – men lige nu skal jeg bare ha styr på tingene og ting er der mange af herhjemme.
I går aftes ramte flippet så skabet der rummer alt mit højt elsket stof, ikke fløjlen, fleecen, denimen, men alt det stof der pynter på det hele, det andet som ligger i skunken, må blive ramt senere.

Her en oversigt over flippet…
Trin 1: Hiv alt rodet ud, så det roder mere.
Trin 2: Begynd sortering og sammenlægning.
Trin 3: Går død i flippet, mens det rodet aller, aller mest.
Trin 4: Genoptag arbejdet, forsæt sortering og sammenlægning.
Trin 5: Totalt kollaps på sofaen, når der kun er meget lidt igen, mange overvejelser om oprydningens nødvendighed.
Trin 6: Hive sig selv op i nakken og lægge de 2 sidste bunker på plads.
Trine 7: Færdig – luk skabet, trætheden efter arbejdet er for stor til at kunne nyde det.

Men i dag kan jeg nyde det og har lige taget den sidste oprydning af bånd, perler, bånd, bånd og bånd. Måske man lige skulle kigget på det her billede inden man næste gang ikke kan åbne skabet uden at få 20 m stof i hoved og et par pyntesvampe.
Og ja det er en New moon plakat der sidder på indersiden af mit stofskab ;)

Color me blue... by Céline


Ahh skulle man ikke lige snuppe en gang med blå ;)

Jeg er helt tosset med blå for tide, den lyserøde periode var meget kort og endnu engang sætter jeg stor pris på at vores basisfarve herhjemme er hvid og at jeg derfor kan ændre farvelade elementerne når lysten trænger sig på, og det gør den tit.






Musik skal der til... by Céline

Jeps, musik i livet eller rettere ørerne har der været, men faktisk har vi ikke haft et anlæg hvor vi har kunne sætte musik på siden vi flyttede for over 3 år siden. Den har stået på radioen i køkkenet og så har jeg brugt min Iphonen sindssygt meget det sidste år, men at sætte noget selvvalgt musik på og kunne lytte til det UDEN hørertelefoner har ikke været muligt og det har været savnet, i hvert fald af mig ;)
Ret skal være ret og faktisk står Daniels ikke så diskrete anlæg fra ungkarledagene i kældrene, sammen med meter høje højtaler – men uden og lyde alt for tøset, så passede det ski ikke rigtig ind på vores 82 m2 og hvornår er det også lige vi/han sidder og nyder musikken i dens helt rigtig hi-fi element, nop er ikke sket de sidste 7 år, som sjovt nok er Sammies alder.

Men nu kan vi igen fylde huset med selvvalgt musik, udsalgspengene fra mormor er blevet brugt på udsalg, Daniel fandt nemlig den skønne og åhh så dejlig hvid og lille Tivoli Audio DAB radio (og stadig med en OK lyd) på et rigtig godt tilbud, Iphonen er blevet forbundet dertil og jeg kan høre musik, radio, lydbøger og andet godt uden at være afskåret fra resten af verden og smadre mine ører :)

Glæden vil ingen ende tage, for jeg tror jeg har slået min egen rekord inden for at holde liv i en potteplanter (som ikke er en orkide) - min lyserøde julestjerne lever stadig og er nu over en måned gammel, faktisk næsten halvanden ;) Den havde lige en kritisk periode, men er igen gået i gang med at lave nye skud og stadig fin sart lyserød. Yes yes haveplanter ingen problem, men gik mig en potteplante og jeg skal nok slå den ihjel på en uge!



Rundt og rundt og rundt... by Céline

Jeg elsker at hade IKEA, eller er det at jeg hader at elske IKEA hmm. Nå med i hvert fald har vi fået nye stole til vores skrivebord i stuen, egentlig var det ungerne der skulle have en skammel mere, men da vi efter flere måneders søgen ikke havde fundet en der matchede den vi havde og kampene om den der var tiltog, stod den på stole til dem i stedet, så de fik vores og vi fik nye… fra IKEA. Fine og grønne det er de, men man manglede lidt noget at sidde på, sådan noget lidt blødt og da jeg er lidt øm om patchwork puderne besluttede jeg mig for at hækle en måtte være sagen. Så i et par stive lange dage foran fjerneren med COP 15 kørende fik jeg faktisk hæklet (rundt og rundt og rundt…) den første af to, jeg er godt nok ikke kommet vidre, men har dog efter lang tids jagt fundet en rund pude der passer i størrelsen og et voila i går blev den færdig og man kan nu sidde dejligt blødt foran Pc’en.

Puden er i lyserøde og gule pasteller (ja ja en gang skal jo være den første) også lige med et stænk at orange, bagsiden er i orange fløjl – den er blevet fin og så skal der ”bare” laves en til, hvornår var det de ville mødes igen inden COP 16???
Og når vi nu lige er i den region af stuen vil jeg lige vise, at vi igen har fundet en plads til vores meget afholdte Cirkus Schumann plakat, lige ved den franske altan altså det der nu her i vinterperioden er et lille hyggehjørne med min farmors gamle stol - og må jeg lige indskyde her, hvor go Siennas nye grise Bobles er som fodskammel ;)

Dagen derpå... by Céline

Bare lige et par billeder af ungerne her efter jul - godt igang med at bruge gaverne. Sammie spiller på hans Nintendo DSi, siddende på Siennas elefant, iført sin nye Star wars bluse. Sienna driller vidst mest bare, dog i ført (alt det jeg havde svorget hun ikke ville få) lyserød kjole med STORT Hello Kitty tryk og lyserøde strømpebukser - noget er gået helt galt med den pige, hvorfor er det hun æææælsker lyserød??