strawberryflavor

FARVEL UDSALG!!!... by Céline

Søndag d. 9. Septemer kl 20 - starter der FARVEL UDSALG på shoppen, det er tid til nye eventyr 

Projektet Strawberryflavor er nu 10 år gammelt og jeg føler det er tid til nye udfordringer. Det har været en fantastisk rejse og jeg elsker at ha været med til at gøre verden lidt mere farverig og måske endda åbnet en lille dør indtil et eventyrlig og fantastisk fantasi univers for en lille pige eller dreng.

Tak fordi I ville være med!
Strawberry  forever

NOW & THEN
Min smukke Siennas, sidste og første billed for Strawberryflavor
- sikke nogle oplevelser vi har haft!


Her ligger min tid... by Céline

Jeg har lige fået postkortene til den nye Strawberryflavor kollektion ind af døren og dermed kan jeg sende det hele mod Japan i dag - ahhh!

Det er vanvittigt så mange kræfter OG penge der ligger lige der på bordet i form af papir, det er svært af forstår at det skal være sådan. Men når det nu skal være, så vil jeg sige at jeg har totalt optur over postkortene, jeg elsker postkort fra Vistaprint, de et altid så pæne i farverne og til en overkommelig pris - i hvert fald i sammenligning med Vester kopi, der står for trykning af kataloger.
Hvor ville jeg ønske jeg kunne finde et andet sted af få dem trykt (gode bud modtages gerne) men af en eller anden grund er jeg altid i tidsnød og må ty til at få dem til at lave dem igen, grrr. 

Men der ligger essensen af den nye kollektion så - af en eller anden grund er det ikke tøjet der hænger inde ved siden af, der følelses som slutresultatet. Det lykkedes igen, jeg er glad og absolut også træt ;)

Hvis du vil se kataloget online, kan du finde det her!



Stilhed... by Céline

Der er stille på bloggen, men ikke i livet udenfor den ;)
Vi er stadig langt, laaangt fra færdig herhjemme, men noget er der dog sket. Vægen og vinduet ind til Siennas nye værelse er kommet op og jeg synes det fungere super godt. Vores smukke lys og kigget igennem hele huset er bibeholdt og det var vigtigt for mig.

Nå jeg ikke stresser over hjemmet, er det Strawberryflavor kommende kollektion der har kræver sin tid og det er ski op ad bakke, når man er tvunget til at være kreativ midt i kaos og rod.
Jeg er dog lige kommet hjem fra photo shoot'en af den nye kollektionen og jeg synes ski jeg kan klappe mig selv på skulderen og sige jeg har gjort det okay godt og måske endda har taget Strawberryflavor op på et nyt niveau, måske ;)

Jeg glæder mig til at få lavet Winter 2012, helt færdig og sende det til Japan, så jeg kan total fordybe mig i
projekt "genfinde vores hjem" ;)




Massere af stof og udsalg... by Céline

Som sagt, så er der godt press på over fra Strawberryflavor siden, for tiden.
Men til jer der ikke følger med på den blog vil jeg lige informere om at jeg har lagt en masse af mit stof til salg på min lille-bitte shop. Der kommer mere løbende, så følg evt. med via Facebook gruppen eller kig forbi en gang i mellem.

Og som ekstra bonus er der også udsalg på Strawberryflavor kjoler og huer nu - kig forbi ;)


Værksted SØGES... by Céline

Det her er en erkendelse af, at vi er ved at drukne herhjemme - livet på 85 m2 kan være svært nok uden også ha skulle ha hele managerriet omkring Strawberryflavor her.

Derfor, kender du et sted, et værksted, gerne med flere, i nærheden af Valby og til en billig penge så send mig endelig en mail - jeg skal ikke bruge det hver dag, men jeg mangler plads herhjemme.

Det bliver svært at finde noget så skønt som nu, men ihh hvor ville livet blive lidt lettere og mindre fyldt med et værksted et sted ;)

Strawberryflavor - The shop... by Céline

Så har du mulighed for at få fingerne i Strawberryflavor kollektionsprøver og restpartier.
Jeg har åbnet en lille webshop, hvor det vil være mulighed for at få kjoler til gode priser og lige nu også den eneste kjole fra Japan kollektionen som kommer ender i Danmark.

Skynd dig forbi og gør et godt køb her...
Strawberry ♥ Céline

GIVE AWAY ... by Céline

Jeg har fået sendt Strawberryflavor kollektionen mod det japanske og jeg indrømmer blankt at jeg pt. har lidt svært ved at få armene ned. 1/2 års arbejde klaret på en måned - giver ski lige mig selv et klap på skulderen og siger godt gået ;) Men mere om det senere, nu har jeg forhåbenligt snart tid til igen at få blogget lidt.

Jeg fejre lige oplevelsen med en GIVE AWAY, så kunne du tænke dig at vinde en unika Strawberryflavor kjole efter dine egne ønsker, så smut ind på Strawberryflavor Facebook side og se mere - du finder det hele HER!

Hvor gæret er lavest... by Céline

Jeg har deadline om 2 dage og har stadig helt utroligt mange løse ender, på projekt Strawberryflavor goes Japaness.

Der har været arbejdet hårdt og intensivt og blandet med at Daniel arbejder i noget der minder om døgndrift for at få afsluttet et stort projekt på hans arbejde, ja så er vi hverken skide gode forældre eller det der minder om huslige. Al tid der kan indfanges brugt på ungerne og ikke oprydning, rengøring og vaske tøj og det ses.
Her ligner noget der er løgn, sådan helt ærligt og min meget diplomatiske ven der var forbi forleden, fik da også lige nævnt at det nok var meget heldigt at der ikke skulle komme nogen og tage billeder til en boligreportage lige nu – det var meget pænt sagt!

Tiden til at gøre noget ved det har jeg ikke, men i dag fik jeg lige købt lidt til at distrahere blikket – smukke blomster kan vel altid pynte, selv ovenpå skidt. Så nu har sofabordet lige fået en klud, lidt blomster og sofaens puder står sådan ok, så hvis man bare ikke kigger på gulvet, i alle hjørner og nåå ja ca alle andre steder, så kan man næsten holde ud at være her.

Ang. smukke ting fandt jeg denne smukke, smukke the pakke i Netto – ved ikke om jeg synes den smager fantastisk, men tror egentlig jeg har meget godt af noget ikke koffein holddigt ;)
Nå jeg er den der vil arbejde videre, uret tikker – men hvis I vil se lidt af det jeg har fået lavet så tjek Strawberryflavors facebookgruppe :)



Søg og du skal vinde #2 - GIVE AWAY… by Céline

Jeps, søg og du skal vinde fortsætter – dog lige med lidt justeringer.

Målet er stadig Jane Sassaman hjerte stof fra kollektionen ”Jane’s Paradise Garden" og alle 3 varianter søges stadig, men jeg skal kunne få min. 2 yards for at du kan vinde en Starwberryflavor kjole.
Den første der finder det til mig, vinder en Strawberryflavor kjole af eget valg.

VINDERNE af søg og du skal vinde #1… by Céline

Først vil jeg lige sige tak til alle jer der har siddet og gennemsøgt nettet for mig – jeg har fået i 5 yards og så er der da til et par kjoler ;)

Der kom bud på Strawberryflavor bloggen, Strawberry Life bloggen, min facebook, Strawberryflavors facebook og på min mail – så måtte lige sammenligne tiderne :)
Jeg ved det er svært at finde og det er også derfor jeg bad om hjælp, nogle link var for gamle, nogle havde ikke lige det stof, men det lykkeds at opdrive det to steder – nemlig på Ebay og i Tyskland.

Men vinderne er Pia Anna Olsson og Ingeborg fra bloggen Kawaii til dit barn.
Men jeg synes ikke vi skal slutte endnu, så konkurencen fortsætter, læs mere her.

Søg og du skal vinde - GIVE AWAY... by Céline

VIND DIN EGEN STRAWBERRYFLAVORKJOLE!
Kære alle Strawberryflavor venner, jeg har brug for jeres hjælp og som tak skal du får din helt egen Strawberryflavor kjole, værdi 795 kr.

Det er nu så vildt heldigt at Strawberryflavor er på vej til Japan, hvor det vil blive præsenteret på PlayTime messen i Tokyo allerede i februar. Det hele er gået meget hurtigt og jeg stå lige nu med bare et problem, nemlig det at jeg mangler de hjerter jeg syr på brystet af mine kjoler – skrig!! og det er her jeg har brug for al den hjælp jeg kan få.

Så de 2 første der finder mig et sted hvor jeg kan købe Jane Sassaman hjerte stof fra kollektione ”Jane’s Paradise Garden" der er 3 varianter og de kan alle bruges, vinder en kjole efter eget valg. Jeg skal gerne kunne få mere end en yard, men alt modtages med kyshånd– så please hjælp mig med at gennemsøge nettet, jeg er ligeglad hvor det skal sendes fra bare jeg kan få fignerne i det ;)

Jeg håber som sindssyg i vil støtte op om denne mulighed og hjælpe mig med at finde de hjerter!!
De allerbedste og kærligste knus
Céline

Man undres... by Céline

Selv efter mange års træning får man ikke altid det som man havde satsede på. Jeg har brugt hele dagen på at udvikle et nyt kjolemønster, jeg har haft gang i alle de gamle lærebøger, måleskemaer og hvad ved jeg. Jeg har stresset og knoklet for det er længe siden jeg lovede at sy en kjole til en pige på 8 år og det er altså en del år mere i størrelsen end hvad jeg plejer at sy til. Jeg har kæmpet med det hele dagen og overbevist mig selv mange gange om at det da ca. måtte være rigtig, men tænkte jeg lige kunne snige den på Sammie når han kom hjem, for at dobbelt tjekke.

Så det gjorde jeg, med store forhåbninger om en dags arbejde ikke var forgæves, men det var den og ligegyldigt hvordan jeg prøvede at redde den gik det ski ikke. Til sidst gav jeg Sienna den på og pis i helvede om den ikke bare sad perfekt – hvordan en str. 8 år er blevet til en str. 4 år aner jeg simpelthen ikke, men færdig er den og ikke om en på 8 kommer i den. Men det gør Sienna også er julekjolen da i hus, men tænk efter alle de kjoler jeg alligevel har spyttet ud gennem årene, at det kan gå så galt, man overraskes?!?




Det er jo ikke nogen hemmelighed… by Céline

...at Strawberryflavorer tilbage, så måske jeg skulle lade være med at behandle det sådan ;)
Som jeg har fortalt før har jeg oprettet en blog til Strawberryflavor, så kunder der ikke kender mig, ikke skal kvæles i billeder af min familie og have, det forbeholder jeg til jer kære læsere ;)
Men det betyder vel ikke at jeg ikke kan bruge min personlige blog til at reklamere for Strawberryflavor, vel?? Eller det var i hvert fald hvad jeg kom frem til i går da jeg sad og lavede pressemateriale for Strawberryflavor.

Så her kommer den, altså Reklamen… tag og smut ind på strawberryflavor.dk og se hvad der sker derinde.
Og for at sparke det hele mere i gang, så kan jeg starte med at fortælle jer her, at når jeg kommer hjem fra Paris, så sætter jeg en give away i gang med muligheden for at vinde en ægte Strawberryflavor kjole, så meld dig allerede nu som fast læser på bloggen her el. bliv ven med Strawberryflavor på facebook her, du må også godt gøre begge dele ;)

Reklame slut… ;)

Jeg er her stadig... by Céline

Hold da helt op for nogle uger jeg lige har været igennem og med kumulation i går. Jeg har knoklet langt mere end hvad godte er for mig, men det har også været skønt, sjovt og meget givende igen at være i gang og skabe. Det har været svært fordi jeg har, måtte give slip og overlade arbejdet til andre, hvilket en kontrolfreak og detaljerytter som jeg ikke er meget for, jeg putter virkelig micro i micromanagement, men jeg overlevede ;)

I går var der åbningsfest i Butik Villa Retro og jeg kan nu officielt ikke lige fikse noget eller lave det om eller finde på mere – eller jo det kan jeg godt, men der er ikke deadline på samme måde. Det er tid til at læne sig tilbage og lige nyde hvad jeg har skabt og lavet, en ting jeg er rigtig dårlig til – men som min krop nu tvinger mig til, kan jeg godt mærke. I næste uge vil jeg bare ordne haven og hygge mig med at få lagt løg, det tid til ro!

Men jeg vil rigtig gerne sige jer tak for alle de søde ord I har givet mig med på vejen, Shinas ramte mig lige i hjertet, nok fordi det jo stadig er lidt et blødende sår – men hun skrev ”…rigtig strawberry-stil som i "gamle" dage…” og ja det føles sådan selvom noget har måtte ændres på vejen.