Ballet

En weekend... by Céline

Det blev en weekend med se-på-dag til ballet, cheesecake hygge og en kold søndag.

Tivoli balletten inviterede igen til at se på og det var som altid en dejlig oplevelse. Den ro, glæde og disciplin der er, er intet mindre end fantastisk.
Som tak for opvisningen, tog vi pigerne med ud og fik cheesecake i Bertels Salon. Fantastisk sted, hvor pigerne endte med at lege servitricer og blive aflønnet i cheesecake.

Lørdag aften så vi MGP, ligesom alle andre børnefamilier i Danmark, vi var dog ikke enige i vinderen ;)

Søndag morgen var kold. Amagerværket havde haft strømafbrydelse om natten og var lukket ned, derfor var store dele af København uden fjernvarme. Var dog måske bare mest lettet over at det ikke var vores anlæg der var røget ;)

Ellers er der blevet arbejdet, spillet MEGET uno, Sammie har enten trænet eller sumpet total og omlidt skal vi ha Burger King, for det bestilte Sienna ovenpå et ret voldsomt styrt på cyklen.

Go søndag aften derude 








Kigge-på-dag til ballet... by Céline

I lørdags var det kigge-på-dag til ballet i Tivoli.

Da det er første år Sienna går der, var jeg meget spændt på hvordan det forgår. Underviserne har altid virket helt utroligt søde og vi har virkelig følt os i absolut trykke hænder.

Og de indfriede alle forventninger.
Jeg siger jer, de piger  (og 2 drenge) de stod på lige rækker, der var INGEN pjat og ingen der ikke havde lyst og absolut ingen sure miner.

Det var en virkelig dejlig oplevelse at se hvordan de blever undervist med en kæmpe pose kærlighed, men med respekt for hvad det er de er der for. Se det sådan jeg kan li det ;)

Jeg er så utrolig glad for, at vi blev vist vej til Tivoli balleten. Jeg elsker vores lørdag med ballet, Tivoli tur og kaffe i det aller hyggeligste selskab - hvad mere kan man ønske sig 






Weekend... by Céline

Jeg synes egentlig der har været en hektisk weekend, men på den gode måde.

Fredag fra fyldt med at få Sienna til 2. runden carsting til et Ramasjang program, som hun var blevet kontaktet om. Tilbage igen skulle der pakkes og Sammie sendes afsted på karatelejer og mums jeg købte dahliaer og de bedste danske kirsebær, på vejen hjem.

Lørdag havde Sienna første træning på Tivoli balletskolen, så vi cyklede i det gode vejr ind til byen. Hun var meget tilfreds og det var skønt at kunne gå rundt i Tivoli bagefter. Jeg selv har ikke været der i flere år og jeg glæder mig til at skulle bruge mange timer derinde, smukkere og mere eventyrligt sted findes vidst ikke.
Om aftenen mødes jeg med nogle veninder og vi spiste burger og så teenage film. Det var en total dejlig dag, lige ind til vi kom til at låse os selv inde og ikke kunne få vores hoveddør op igen.

Det blev søndag før vi fik hoveddøren op igen og det lykkedes selvfølgelig først da vi havde ringet efter hjælp, men op kom den og meget rar følelse at kunne komme ud ;)
Resten af dagen brugte vi på at ryde op og ud i det lille hjem. Sienna der elsker at ryde op og gøre rent (lige nu er hun igang med at gøre rent i køkkenet, efter at ha tigget om det - er ikke sikker på hun er mit barn) klarede først sit eget værelse og gik så igang må Sammie og lavede endda velkommen hjem skilte til ham.
Jeg selv brugte en hel del tid i køkkenet og fik både lavet LCHF roulade med hindbær og chokolademousse og en LCHF tærte med ostefyld, kylling og spinat - begge dele ret vellykket!
En meget træt og ret syg Sammie kom hjem fra lejer og aftenen stod kun på hygge, roulade og mere hygge.

Håber alle har haft en lige så dejlig weekend 

















I Stærekassen... by Céline

Livet fortsætter i lockoutens tegn og det er pisse hårdt, ungerne savner hverdag og det gør jeg mildesttalt også.

Midt i at få alt til at gå op sådan logistisk, er der også uendeligt meget ekstra træning, til både Sammies karate og Siennas ballet. Lørdag fik Sienna da også sin debut på scenen, da hendes balletskole holdt jubilæumsforstilling i Stærekassen og ugen op til var ren nedtælling for hende.
Jeg har snakket med hende om hvad der var sket med hendes sceneskærk og jeg kan melde at den kun gælder hvis man skal sige noget. Så det jo heldigt man ikke skal det i ballet, for der er det musikken, der taler for een - som hun siger ;)

Nå men hun skulle være rensdyr sammen med Ella og oppe på balkonen i Stærekassen sad vi parat for at se vores fantastiske piger... De kom da også og var sikker meget smukke, men også meget hurtigt ude igen, seriøst jeg nåde knap at se hvem der var hende. Var vi lidt skuffet over den meget lille scenetid, ja!! især set i lyset af det var et 3 timer langt stykke. Men sig det ikke til dem, for de var så stolte og så glade, Siennas egne ord var "moar, det var en stor oplevelse for mig", og det er vidst nok i sig selv.

Efterfølgende dansede hun sig gennem Københavns gader og vi endte med at gå ud og spise - det var en hyggelig dag 







Ballet for sjov, på Det Kgl. Teater... by Céline

Over de sidste 2 weekender har Sienna været inde og danse på det Kongelige Teaters balleskole, under det der hedder "Ballet for sjov"- hvilket vidst har kørt en del år.
Sienna har gået til ballet det sidste 1 1/2 år og er virkelig glad for det. Det føltes derfor oplagt at tilmelde hende, så hun kunne få en smagsprøve, på den magi der absolut er over det Kgl. Teater og de smukke ballerinaer.

Glæder var absolut også stor på vej derind og hun kunne næsten ikke vente, desværre vendte hendes "sceneskræk" tilbage, da vi stod der og ventede på at skulle ind og det lillepus var meget grædende og havde ondt i maven. Det lykkedes dog at få hendes humør vendt og ind kom hun.

Det lyder måske lidt hårdt, det at jeg pressede hende til at gøre det og det er måske et dumt ord, så lad os kalde det, at give hende et lille skub. Men det er noget vi har været igennem en del gange ( i forbindelse med hendes modeljobs) og jeg ved at hun ELSKER, elsker, elsker det, så snart hun er igang og derfor prøver vi at arbejde med det, hun har fx. nogle vejrtræksøvelser og nogle opmuntrende ord hun siger til sig selv. For samtidigt ved jeg også at når hun kommer næste gang, så er der absolut intet, det er kun nogle gange, den første gang, et nyt sted, at det rammer hende og jeg synes det ville være en skam at fratage hende store oplevelser, som hun elsker på grund af det, så vi arbejder med det i stedet :)

Og hun elskede det og har efterfølgende set den dvd de fik om livet på balletskolen, over 100 gange - den har bare kørt igen og igen og med mange tøj skift undervejs.

I dag var der som forudset absolut intet og den lille pige, nød den smukke udsigt over Københavns toppe og dansede afsted og rundt og var generalt en glad pige, der er meeeget fascineret af de store ballerinaer. Med sig havde hun også dulleveninden Ella og efter ballet fik vi alle cupcakes hos Agnes, sooo what's not to like 







Ballet eksamen... by Céline



I september startede Sienna til ballet. Vi havde prøvet at lokke med noget karate inden, men det ville lilledullen ikke, også er det vel som det skal være...
Hun har nu gået en sæson og i går var hun til hendes første eksamen. Noget jeg har set frem til med noget blandet følelser, da hun som hun selv siger det, har sceneskræk. Folk der kender hende vil måske finde dette meget usandsynligt, men ikke des tro mindre er det rigtigt, hun får det virkelig dårligt hvis hun skal vise noget frem, et sted eller for mennesker hun ikke kender.

Men hun glædet sig så meget til denne eksamen (og til at ha pandehåret med oppe i knolden?!?) og klarede det helt uden problemer. Selv det at skulle gå hen og give hånd og neje for eksaminatorer, som hun ikke kendte og der talte engelsk, gik uden nogen problemer og moderen her kunne ånde lettet op, over lilleballerinaens præstation. Hun var så stolt og glad da hun var færdig, at det var svært ikke at blive en smule rørt.

Efter sommerferien starter hun igen og jeg glæder mig til at se om hun holder lige så meget fast i denne sport som Sammie har gjort med sin karate