Vi er her stadig...

Sidste indlæg handlede om at Sienna var blevet syg, men heldigvis var i bedring - desværre sluttede den historie ikke der og vi har igennem 4 uger været alt, alt for meget på Hvidovre Hospital.

Hun fik tilbagefald og følgesygdomme i noget der føles som det uendelige. Hver gang vi tænkte nu er vi på rette vej, vågnede hun op med noget nyt og det er ikke andet end 3 dage siden hun igen var på hospitalet.

Men jeg håber at nu, nu må det være i bedring - imorgen er sidste dag med 3 omgang penicilin og mo ikke kroppen generalt får det bedre når den ikke skal ha det mere - det håber jeg i hvertfald!

Der er sket massere mere i denne periode, det er jo ikke sådan at livet står stille. Et nyt issue af Enfants Terribles Magazine har set dagens lys, vi har oplevet Sammie på det hvide lærred for første gang og meget, meget mere.