Endelig forår...

Måske man næsten ikke kan tillade sig at sige "endelig" forår, men efter så mange måneder hvor Danmark har været indhyllet i dis og tåge, føles lyset så uendelig tiltrængt.

Igår efter ballet gik Sienna og jeg videre til vesterbro, hyggede shoppede lidt genbrug og spiste en is. Hjemme igen kaldte haven for første gang længe og vi brugte mange timer derned. Daniel og jeg havde egentlig tænkt at vi ville sælge legehuset i år, eftersom ingen rigtig bruger det mere, det var dog ikek noget der faldt i go jord hos Sienna. Meget insisterende på at beholde huset, rentgjorde hun det i flere timer.

Hun var slet ikke til at få med ind, da sulten blev for stor hos andre, kun løftet om at vi kunne gå ned igen senere lokkede hende med op.

Sammie havde været hos mormor og vufar fra fredag og havde overtalt vufar til at bygge en lille skaterrampe. Så da han endelig kom hjem var det med traileren fyldt med rampe og jeg tror ikke vi kommer til at se meget til ham, før vinteren rammer igen.

Endelig lys, endelig forår