3,2,1 - NU!...

Siden Samuel vandt sølv til Roskilde Cup, tilbage i april, har han haft et mål i hoved, nemlig GULD!

Han har trænet hårdt og meget målrettet og det har været tydligt at se, tirsdagens voksen kamptræning absolut er blevet hans ynglingstræning.

I weekenden skulle slaget så stå, Oyama Cup 2013, det største stævne på årret. Jeg var spændt, den sidste tid har han mentalt ikke været på toppen og kunne han så klare det store pres, som han havde lagt på sig selv, kunne han holde hoved koldt når det virkelig spidsede til?
Det kunne han!

Det var faktisk vildt at se den udvikling han har gennemgået det sidste halve år. Han er teknisk så meget bedre, ikke "bare" en kampmaskine. Han fik heller ikke en eneste advarsel, til gengæld fik han han mange point ind på sit cirkelspark og han fik brugt mange teknikker.

Men mest af alt, var jeg så stolt over hans mentale overskud i kampene, det var klart det han tabte guldet på sidste gang. Denne gange skete det ikke, han holdt hoved koldt og havde endda overskud til at tænke strategi under kampen.
I sær finalekampen, krævede at han var strategisk, da modstanderen ikke gav det mindste plads til at han kunne få et cirkelspark ind, men han fik vist og afprøvet andre teknikker, end blot at stå og bokse, hvilket han i sidste ende også vandt på.

Alle drengene fra klubben var igen fantastiske, de er så omsorgfulde over for hinanden og alle var crazy gode i kamp. Deres lille klub stillede op med kun 4 deltager, men alle kom de hjem med præmier. Det blev til 2. guld, 2 sølv og den store Bedste Fighter.

Hvad Sammie vandt? Ja, han kom i mål med guld, men toppede lige dagen af med at blive overrasket, med at vinde Bedste Fighter. Bedste Fighter ud af de 90-100 deltager der var fra hele landet og noget af Sverige,  den bliver jo nærmest umulig at overgå!

Det var en stor dag, han har virkelig arbejdet for den sejer og finale kampen kostede også en forstuvet tommelfinger, men det var klart det værd