Tirsdage...

Da den store logistikplan for skoleår 2013-14 skulle ligges, døbte jeg tirsdag for helvedes tirsdag...

Dagen jeg ikke kunne få til at gå op, fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle kunne være to steder på næsten samme tid, Sienna har nemlig ballet og Sammie sen kamptræning.

Men i stedet for kaos og stress, er tirsdage endt med at være min ynglingsdag. Løsningen på puslespillet blev at Daniel tager Sienna til ballet og Sammie tager selv hjem fra klub. Tilbage sidder jeg med det dejlige udkom, at Sammie og jeg har rigtig mange alene timer den dag, for han tager nemlig rigtig tidligt hjem ;)

Ja, ja der skal laves lektier, rydes op og alt det der, men det er bare os og vi skal først nå noget kl 19 og på det tidspunkt har vi haft så meget ro, at jeg næsten elsker at sidde i en ildelugtende karate sal.  Hvad der er endnu bedrer er, at når træningen er færdig, bliver jeg altid mødt af en Sammie, helt i harmoni med sig selv - helt rolig og helt glad.

På vejen hjem falder der næsten altid en kommentar om hvor fantastisk en træning det har været og så giver alt jo mening.

Jeg elsker tirsdag