Glimt...

Sommerferien er officiet i gang og dagene har været godt fyldt!
Min kære, dejlige og meget smukke mormor blev 90 år i torsdag, det var en stor dag for mange af os. Jeg kender ikke mange på 90 og så at være så frisk samtidigt!
Min mormor er noget helt specielt!! Faktisk så speciel at vi fejrede hende 2 gange, lørdag var vi igang igen!
Daniel og Samuel var ude til et løb i formiddag, så der fik Sienna lov til at lege med blomster fra haven alla Lisbeth. Hun er så go til at børneskrive at hun tit laver bøger på mange, mange sider og man forstår sagtens hvad hun skriver. Hun elsker at lære, vil konstant læse for os og sidder gerne mange timer om dagen og laver matematik og dansk opgaver.

I går sad begge unger og lavede brøkregning, Samuel blot med opgaverne på et højere nivaue end Sienna - jeg synes det er vildt hun kan følge med! Samuel laver også massere af lektier og har altid styr på sine ting, men han elsker det ikke, han gør det af pligt.

Vi har nydt solen og varmen i dag, det var nu egentlig dejligt! Min ven Møller var forbi og han fik hjulpet med at få kalekammerskabet ned, så vi nu kan lave gangen færdig... og komme igennem den.

Om et par dage drager vi mod Frankrig, gud hvor jeg glæder mig 













1// Verdens bedste mormor.
2-5// Sienna laver blomster kunst.
6// Sienna børneskriver: Roser er rigtig fine og dufter dejligt, de er tit i haver og på marker...
7// der er nu noget over en lækker indpakning.
8-11// Jeps, det er mine helt tosset og helt dejlige unger og Siennas shorts er selvfølgelig fra Marapytta!