Den blå dør...

I de sidste mange år har jeg sukket over en dør, i Fréjus.
Den ligger i en lille snæver gyde, hvor få boliger har bagdør udtil. Men der i gennemgangsgyden, findes den smukkeste gamle blå dør.

Endlig igår tænkte jeg, nu skulle jeg ha taget billeder ved den dør, jeg havde fået overtalt unger (læs Samuel) og tænkt at her var muligheden for et fantastisk billed, som vi kunne få printet og give mormor og vufar til at ha hængende i huset herned.

Men det er altid sådan, at nå noget planlægges til at være perfekt, så bliver det, det sjældent - magi sker sjældent på kommando. Så knap var vi kommet derhen, før den ene var dårlig, den anden havde fået noget i øjet og det blev bare ved og ved.
Tilsidst opgav jeg, tænkte at vi kunne gå der hen igen senere, men fandeme om scenerne ikke bare udspillede sig igen der. Vi droppede det igen, hentede Daniel og købte is i stedet for.

Jeg har stadig det perfekte billed til gode ved den dør og jeg giver ikke op