Julepynt, hvor alle kan være med...

Forrige weekend lavede unger og jeg en del julepynt, der i blandt denne fine ranke.
Jeg synes lige jeg ville dele ideen med jer, da det er julepynt hvor ALLE kan være med, selv de aller mindste.

Jeg havde købt noget akvarelpair og så ellers bare bedt Sienna om at male løs på det med vandfarve. Der behøver intet motiv at være, da det alligevel kun er udsnit man kommer til at se og derfor kan alle også være med. Faktisk tænker jeg de helt små kunne lave noget rigtig fint på den måde.

Vi valgte kun at bruge grønne nuancer til denne her og har så også lavet en anden kun i røde. Enkelte steder kom der lidt glimmer på. Da de var tørre tog jeg vores runde puncher og lavede en hulens masse cirkler, som jeg derefter syede sammen på maskinen.

Man kan jo også bruge en stjerne puncher eller en anden form og evt. hænge dem på juletræet. Håber I kan bruge denne lille ide