En bog anbefaling...

Jeg er ikke typen der sidder og læser i en bog, det har jeg ikke ro til. Men jeg er absolut typen der æder mig igennem mange lydbøger, det er efterhånden blevet til virkelig mange. I perioder lytter jeg uafbrudt og i andre har jeg svært ved at holde gejsten og fokus.

Men hvis der har været en bog der har kunne tryllebinde mig, så er det Justin Cronins The Passage. Det er omk. et år siden jeg hørte den og har bare ventet på 2. bind i trilogien skulle komme, siden da. Det er den nu, den hedder The Twelve og skuffer ikke, overhoved ikke!!

Plottet er vel nærmest verdens undergang, i hvert fald som vi kender den, efter et militær eksperiment går grueligt galt. JA! den indholder vampyrer, men intet alla Twilight eller ligende, det her er ikke young adult. Det er en absolut gribende fortælling i gys, si-fi og fantasy kategorien jeg kan kun give Hr. Stephen King ret i “Read this book and the ordinary world disappears.”

Her er hvad forlaget skrev om The Passage eller Den første, på dansk:
"Før hun blev Pigen fra det Ukendte - Hende, der kom gående, Den Første, Sidste og Eneste, som levede i 1.000 år - var hun bare en lille pige i Iowa ved navn Amy Harper Bellafonte."
Da alvorligt syge kræftpatienter bliver raske efter at været blevet bidt af flagermus i Sydamerika, iværksætter den amerikanske regering et hemmeligt eksperiment på dødsdømte fanger for at undersøge, om virusset fra flagermusene kan kurere sygdom - eller bruges til at skabe den ultimative soldat.
Men eksperimentet slår fejl, og pludselig er hele verden forandret. Mens civilisationen falder fra hinanden, lykkes det to personer at slippe væk og finde et midlertidigt tilflugtssted: FBI-agenten Brad Wolgast, der er et godt menneske, men som hjemsøges af de gerninger, han har gjort i embedes medfør, og den kun seksårige forældreløse Amy Harper Bellafonte, som var en del af det fejlslagne projekt. Wolgast er stærkt besluttet på at beskytte Amy mod den ondskab, der er sluppet løs i verden. Om det så skal koste ham hans liv.
Men for Amy er alt dette blot begyndelsen på en meget længere rejse; en rejse som kommer til at strække sig over tid og sted. Det bliver op til hende at afslutte, hvad der aldrig skulle have været begyndt.

Åhh læs den/dem de er fantastiske!
Jeg har en lille bitte smule tilbage af min The Twelve og det bliver nu rationeret