Om at finde sig selv frem igen...

Jeg er begyndt at cykle. Det i sig selv lyder måske ikke af noget videre, men det er det faktisk!
For efter mange års sygdom, tror jeg nemlig jeg havde mistet mig selv lidt efter lidt i alt det kedelige. Måske det største faretegn, var at mit klædeskab nærmest kun rummede sort tøj tilsidst ;)

I de sidste 8 år har jeg on and off kæmpet med min leddegigt og alt det møg den har ført med sig, der i blandt medicin. Det er, hvad der er og det er ikke det, som det her indlæg skal handle om, men om at prøve at komme op til overfladen igen. For før i tiden var jeg en der rørte sig meget og især cyklede rigtig meget i perioder og det er hende jeg prøver at grave frem igen.

Planen startede faktisk allerede i foråret, men den har krævet tid og bearbejdelse inde i hoved at komme igang. Men siden vi kom hjem fra Frankrig har jeg faktisk cyklede mere og mere. Det har gjort rigtig, rigtig ondt og det gør det stadig til tider, for min krop er ikke altid lige samarbejdsvillig, men det er mest af alt bare dejligt.

Så jeg griber cyklen og cykler derhen, hvor jeg nu skal, hvilket jo nærmest altid er indenfor en overskueligt afstand når man bor i Københaven også cykler jeg ture, bare for turenes skyld, det giver mellem 120 -150 km om ugen og det tæller da også. Og piist, så griner jeg lidt af alle jer der sidder inde i motionscentrene, fordi der er nemlig helt fantastisk ude i den frisk luft og det pulserende København - jeg griner kun lidt ik ;)

Jeg har endda fået købt en vand og vindtæt poncho fra MAXJENNY, nok det første regntøj jeg har haft siden folkeskolen, men nu kan intet holde mig tilbage og så længe det er muligt at ha et tylskørt under, så det helt fint med mig ;)

Om lidt vil jeg igen hoppe på jernhesten og kæmpe mig gennem, det gode blæsevejr, der er derude  - men det okay, for jeg skal jo bare frem og tager det 5 min ekstra, så er det jo bare sådan