Kunstakademiets julebazar...

Lørdag formiddag var jeg helt og aldeles alene hjemme, manden var i London og ungerne hos mormor og vufar, så jeg trodsede det sure vejr og tog ind mod byen for at besøge Kunstakademiets julebazar.

Jeg har aldrig været til det før og udover at det måske ikke var så stort som jeg havde forestilet mig, så skuffede det ikke. Jeg var endda så heldig at støde på Mette Helena og fik set hendes kunst up close and personel og blev endda rigtig forelsket i et (eller faktisk måske to) af hendes malerrier. Måske det var friheden der gjorde jeg slog til, men i hvert fald er vi nu indehaver af en ægte Mette Helena og en af de store slags ;)

Jeg indrømmer at det så mindre ud i kælderen under akademiet, men det er lykkedes os at flytte lidt rundt og finde en væg til det herhjemme og gudskelov gør lyset og demensionerne i billedet, ikke vores lille hjem mindre ;)

Jeg kom også hjem med 4 små tegninger af Pernille Moesgaard, der havde hele bordet fyldt med de små indrammet godter. Farverne og lagene i dem, var meget tillokkende og der var generelt kø ved hendes bord, jeg glæder mig til at få fundet den HELT rigtige plads til dem, når vi har fået flyttet om.

Helt sikkert noget jeg også vil indtil næste år igen...