Man undres...

Selv efter mange års træning får man ikke altid det som man havde satsede på. Jeg har brugt hele dagen på at udvikle et nyt kjolemønster, jeg har haft gang i alle de gamle lærebøger, måleskemaer og hvad ved jeg. Jeg har stresset og knoklet for det er længe siden jeg lovede at sy en kjole til en pige på 8 år og det er altså en del år mere i størrelsen end hvad jeg plejer at sy til. Jeg har kæmpet med det hele dagen og overbevist mig selv mange gange om at det da ca. måtte være rigtig, men tænkte jeg lige kunne snige den på Sammie når han kom hjem, for at dobbelt tjekke.

Så det gjorde jeg, med store forhåbninger om en dags arbejde ikke var forgæves, men det var den og ligegyldigt hvordan jeg prøvede at redde den gik det ski ikke. Til sidst gav jeg Sienna den på og pis i helvede om den ikke bare sad perfekt – hvordan en str. 8 år er blevet til en str. 4 år aner jeg simpelthen ikke, men færdig er den og ikke om en på 8 kommer i den. Men det gør Sienna også er julekjolen da i hus, men tænk efter alle de kjoler jeg alligevel har spyttet ud gennem årene, at det kan gå så galt, man overraskes?!?