Et fristed i forfald…

032

Alt i mens jeg kæmpede med at få alt parat til igen at køre Strawberryflavor på banen og derefter mens jeg har prøvet at komme mig ovenpå det – ja der blev det ski efterår, sådan rigtig for real altså.

Haven har lidt en smule eller også har jeg fordi jeg ikke har været der nok. Men i går og i dag har jeg været i gang og prøvet at få noget af det sidste i jorden og nydt, forfaldet omkring mig. Ja nu siger jeg nydt, for efterår er jo utroligt smukt, dog må jeg blankt indrømme at jeg sagtens kunne være foruden det og vinteren. Min have er et fristed, det er et sted jeg kan skabe noget smukt, trods små kræfter og det elsker jeg den for. Derfor er det også rigtig svært at undvære den når det hele sover igennem vinteren, så jeg håber ikke den bliver ligeså hård i år som sidste, for jeg vil rigtig gerne tidligt i gang.

Jeg glæder mig til det hele vokser sig stører og vildere og at haven igen bugner med blomster og til at sidde og nyde det hele fra min nye bænk...

057 007 012 016 030 034 036 047