Sommerblomster in progress…

For lidt tid siden, kom der et, eller endnu et, super tip fra Claus Dalbys blog, denne gang handlede det om sommerblomster og hvor de kunne købes, til ca. 1/5 af prisen fra den lokale plantepusher og med levering til døren! Mig direkte ind på deres netshop og kigge og bestille, med det samme – fristelserne var overvældende kort sagt.
I går ankom der så en kasse til døren, stor var den ikke og først tænke jeg de måske ikke havde haft alle mine valgte blomster på lager, men snydt igen, de bittesmå planter var bare pakket helt fantastik i grønne plastisk æsker, delt ind i 6 rum, en til hver lille plante.
For her er men’et, dette er ikke en super løsning, hvis man ikke er til at få hænderne i jorden, nusse om små planter og bare vil ha resultat med det samme, nå ja og hvis man bare skal ha 2 små planter til et lille altanbord. Man får nemlig 6 af hver plante og de er små ved modtagelse og skal derefter passes og plejes for at blive store.
Som sagt modtog jeg mine fine små planter i går og gik straks i gang med at plante dem over i små potter – lidt af et fabriks arbejde, men super hyggeligt i den bagende forårssol omgivet af fuglesang og en have i gang med den store udsprængning. Nogle af de små planter valgte jeg at plante direkte ud i krukkerne, så nu må vi se hvordan det går – jeg tager chancen ;)

Igen er der kun at vente og glæde sig til det store flor vi har i vendte og nå ja hvis nogen har lyst til at gøre noget lignende hedder shoppen Odenia - P.S. mangler vidst krukker igen ;)