Turen går til London...

I torsdags tog min veninde og jeg til LONDON!! Noget vi har snakket om meget længe, men endelig lykkedes det faktisk at komme af sted, så farvel til sne og kulde og hej til blå himmel og forår i London.


Jeg har været der et par gange før, men min ellers MEGET berejste veninde havde ikke, så vi har taget den helt traditionelle tur, med musical, faren vild i undergrunden, biograf tur i Odeon, sightseeing bustur og shopping. Vi havde en rigtig, rigtig hyggelig tur, uden stress og jag, ahh okay lige med undtagelse af når Louise blev sulten;), men bare ellers fyldt med kaffe, Pret mad, hygge, kigge butikker og den slags. Vi travede Regent Street og Oxfort Street tynde, kom i Liberty shoppen, var på markedet på Portobello Road, så alle seværdighederne fra toppen af sightseeing bussen og alt dette i skønt, skønt forårsvejr uden en eneste regnbyge og med masser af nyudplantet blomster – så bliver det ikke meget bedre!

Sidste aften tog vi en tur på pubber i Soho og fik studeret Engelske mennesker på lidt tættere hold, absolut underholdende og Soho er så absolut stadig mit ynglings område i London. Søndag formiddag tog vi hjemad og blev mødt af mænd og unger i lufthavnen i et Danmark der stadig var sne fyldt.
Jeg havde ikke kamera med på turen, men her billeder taget med Iphonen fra turen og så må jeg lige negle nogle af dem Louise tog ;)